Startguide
Din virksomhed vil gerne udvide sit sociale ansvar til også at omfatte indslusning af socialt udsatte. Hvordan kommer I igang?
- Overvej opgaver og mentor
Mulighederne for rummelighed på arbejdspladsen er første punkt til overvejelse: Har I meningsfyldte opgaver, som en socialt udsat kan varetage? Har I en medarbejder, som kan fungere som mentor? Der er mulighed for økonomisk tilskud fra kommunens jobcenter til en mentorordning.
- Kontakt jobcenter
Dit lokale jobcenter er nøglen til at komme videre. Der er et i næsten alle kommuner. Jobcenteret vil hjælpe med at prioritere jeres ønsker til den ny medarbejder i forhold til gruppen af socialt udsatte, så I får afstemt forventningerne.
- Tal med den ledige
Samtale med den ledige holder I som enhver anden jobsamtale. En jobkonsulent fra jobcenteret kan være til stede. Her kan det være en god idé at komme ind på de personlige forhold omkring den ledige, som kan påvirke ansættelsen.
- Fastlæg rammer for ansættelse
De præcise linjer for ansættelsen skal trækkes op. Hvad handler det om? Der er formentlig ikke tale om et regulært job fra dag 1. I skal afklare, om fastansættelse er målet, eller om det i første omgang for eksempel bare drejer sig om en kortere praktikperiode. Det er en god idé at aftale fra starten, hvornår I gør status over forløbet og at sætte midtvejsmål, som I kan følge op på.
- Find kursus
Virksomhedskurser under projekt Fra Udsat Til Ansat kan være en god idé for at klæde medarbejderne på til at modtage en socialt udsat og få mere viden om, hvad det kræver. Find et kursus til jeres virksomhed HER.
Få mere inspiration og viden: Download kursushæftet i pdf-format HER.
|
|
|
|
Stor succes for konference i Esbjerg
|
|
Juni 2010: Fra Udsat Til Ansat har netop afholdt en konference i Esbjerg om socialt ansvar o
.... Læs mere
|
 |
|
Videofortælling
Ditte og Kvickly Middelfart
|
|
|
|
Mød virksomhed
Migatronic skaber afklaring for socialt udsatte
|
|